De dage, hvor virksomheder tiltrak attraktive medarbejdere med høje lønninger, bonusordninger og en ambitiøs karriereplan, er talte. Faktorer, som før i tiden lå øverst i forhandlingsbunken, må vige til fordel for mere bløde kriterier. Fremtidens medarbejdere vil have gode kollegaer, spændende arbejdsopgaver og vigtigst af alt følelsen af at være en del af noget større.

Generelt indtager spørgsmål om identitet og mening en stadig mere fremtrædende plads i det moderne arbejdsmarked. For mange er det faktisk drivkraften i deres arbejde at vide, at man gør en forskel. Ikke kun i forhold til egne arbejdsopgaver, men også i forhold til at blive associeret med en virksomhed, hvis virke og værdier har betydning for det omkringliggende samfund.

DBU tapper ind i denne mega-tendens med kampagnen ”En del af noget større”. Idéen om et fællesskab, der binder spillere, fans og frivillige sammen, er helt rigtig set. Men det koncept, som DBU kalder en kærlighedserklæring til fodbolden, er i hvert fald ikke en uforbeholden kærlighed, set i lyset af den aktuelle strid mellem DBUs ledelse og spillerforeningen. Med sanktioner som aflysning af essentielle kampe og hård ekstern retorik, udviser DBU´s ledelse en tough love, der hverken virker særlig inkluderende eller tiltrækkende på omverden eller de fremtidige kvindelige landsholdsstjerner, der lige nu træder deres barnefodboldstøvler ude på de lokale fodboldbaner. Hvad der er ret og vrang i denne sag, skal jeg ikke kunne udtale mig om, men DBU´s ledelse har i hvert fald spillet skævt i forhold til at koble den store fællesskabsfortælling sammen med den aktuelle konflikthåndtering.

I en tid, hvor kvalificeret arbejdskraft er en knap ressource, er det helt afgørende, at virksomheder og organisationer har en overordnet mening med deres virke. Og at den mening gennemsyrer hele virksomheden fra leder til receptionist – også når det brænder på. For det er hos lederne, at virksomhedens tiltrækningskraft på fremtidens talenter skal findes. Det er lederne, der skal give medarbejderne den daglige følelse af: ”Yes, jeg er en del af noget større.”

Samtidig er den traditionelle leders dage talte. De kommende generationer er opdraget til at lede fra egen stol. De bevæger sig ubesværet i en flad ledelsesstruktur. De har ikke behov for autoriteter, der skal motivere dem til at tænke kreativt, produktivt og passioneret på deres arbejdsplads. Det kan de godt selv. De tiltrækkes af organisationer, hvor ingen – fra top til bund – ser sig selv som mere eller mindre værd. Alle har brug for hinanden og kæmper for samme sag.

Men den gode leder er derfor vigtigere end nogensinde. Han eller hun skal sørge for, at vi kan se et højere formål med arbejdet. At der er sammenhæng mellem spændende opgaver, personlige ambitioner og gode kollegaer. Samtidig skal medarbejderen føle sig som en aktiv del af den overordnede fortælling, der binder de enkelte medarbejdere sammen i et skæbnefællesskab med virksomheden.

Så virksomheder, der satser på at tiltrække morgendagens talenter, skal allerede i dag satse på nye, nærværende lederprofiler, der kan konvertere virksomhedens identitet til arbejdsopgaver, der tilfredsstiller de individuelle og kollektive ambitioner om at gøre en mærkbar forskel.

Jørn Andersen, CEO Unique Human Capital