Erhvervslivets ”voksne” løfter øjenbrynene og smiler af de unges naivitet og deres forestillinger om ret og uret, flade strukturer og en startløn på 40.000 kroner – men morskab og overbærenhed til side – der er ikke nogen vej udenom, de kommer! – og både deres fordele og ulemper er vores ”de voksnes” skyld og fortjeneste.

15- årige Nikoline fra Odder lagde i mikro-ovnen til en ophedet debat om retten til varm mad i skoletiden i et læserbrev i Jyllandsposten tidligere på efteråret. Et initiativ, der krævede både handlekraft, argumentation og harme over ikke at blive mødt på egne præmisser. Den etablerede voksenverden var ikke sen til at smide curlingkortet i argumentationen omkring bagateller og tendensen til at skue direkte ind i egen navle. Og vi kan da godt harcelere over de unges nuværende mangel på perspektiv, men om vi vil det eller ej, bliver Nikoline lige straks den mest eftertragtede ressource på det danske arbejdsmarked.

Erfaringer fra uddannelsessektoren viser, at unge mennesker i dag ”shopper” mere mellem uddannelser, og intet tyder på, at den tendens stopper i arbejdslivet. De forventer jobs med mening, liv med indhold og en chance for at ændre verden, for det er det, vi har lært dem at forvente –  og det lyder også godt. Hvorfor skulle vi ikke have sådan et arbejdsmarked, når nu vi siger til dem, at vi har robotter til det kedelige.

Det stiller selvfølgelig store krav til virksomhederne og ikke mindst den historie, de fortæller om dem selv og den historie, der bliver fortalt om dem – deres kernefortælling. For det er den, som den kommende arbejdsstyrke vil navigere efter. Alle virksomheder har en kernefortælling. Uanset om de arbejder målrettet med den eller ej. Men hvis man siger ét og gør noget andet, eller hvis man slet ikke gør noget, så overlader man det til tilfældighederne hvilke medarbejdere, der vælger en til eller fra.

Arbejder man derimod strategisk med sin kernefortælling og sørge for ærligt, dybfølt og vedkommende at integrere medarbejderne og virksomhedens processer i kernefortællingen, så er man på forkant og kan arbejde målrettet med at tiltrække, fastholde og udvikle den type af medarbejdere, hvis identitet og passion matcher virksomheden.

Hos Google har man f.eks. allokeret 20% af hver enkelt medarbejders arbejdstid til såkaldte moon-shots, hvor medarbejderne får nærmest frie hænder til at udvikle projekter, der på papiret virker helt vanvittige. Det har betydet, at Google efterfølgende har lanceret flere disse pet projects med stor succes som en del af deres produktportefølje. Det understøtter nogle af Googles grundlæggende værdier som nysgerrighed, innovation og lysten til at eksperimentere og tage chancer.

Vi skal udnytte det gode, vi har bygget ind generation mig mig mig – kreativitet, kritisk sans og selvstændighed. Realiteterne skal de nok lære – lige som vi gjorde. Vi skal indse, at identitet og mening bliver en stadig større drivkraft i de unges liv. I stedet for at smile lidt skævt af de unges forventninger, hvad så med at give dem en højere mission, give dem et værd og en livsrejse, der kan engagere dem og bringe alle deres talenter i spil?

Den der formår at aktivere de unges hjerne, hjerte og livsmission gennem den gode kernefortælling og derigennem give meningen med arbejdslivet, vinder fremtiden.

Malene Munkebo Jauer, CEO Harbinger Public Relations